Vi Er Viborg er byens handelsstandsforening, som arrangerer events i midtbyen året rundt.Denne fredag er der Open By Night, og Vi Er Viborg ønsker at byen summer af god originalmusik i byens gader og på byens torve om aftenen.
Artisten henter en vinylscene hos Vi Er Viborg samt en kompakt højttaler med fire kanaler + klang på batteri. Artisten spiller tre koncerter à 30 minutter med 30 minutters pause mellem hver koncert. I pausen flytter artisten til en ny placering i byen. Efter sidste koncert afleveres vinylscene og højttaler tilbage igen.