Roberta’s Society er et levende hus midt i Aarhus, hvor overnatning, mad, bar, events og kultur mødes under samme tag. Vi arbejder aktivt med at skabe arrangementer, der bringer både husets gæster og aarhusianerne sammen – og musik er naturligvis en del af det.I oktober,
November og december lancerer vi derfor en mindre koncertserie hos Roberta’s med intime koncerter og plads til forskellige artister, genrer og formater. Ambitionen er at skabe nærværende musikoplevelser i uformelle rammer og samtidig give både etablerede og upcoming artister en scene midt i byen.
Vores to lokaler
Vi har to forskellige lokaler, som kan være relevante afhængigt af koncertens størrelse og format:
- Roberta’s Stage – vores intime scene med kapacitet på op til 48 personer.
- Cantina – vores større lokale med kapacitet på op til 145 personer.
Praktisk afvikling
Vi har et anlæg, som vi sammen kan vurdere om er tilstrækkeligt, og ellers skal artisten selv medbringe det nødvendige udstyr. Artisten står selv for at stille op og lave lyd.
Der vil være forplejning til artist og crew.
Et samarbejde, vi løfter sammen
For os er det vigtigt, at en koncert hos Roberta’s er et fælles projekt. Vi ønsker selvfølgelig, at arrangementet bliver en succes for både artisten og os, og derfor forventer vi også, at begge parter aktivt bidrager til at skabe opmærksomhed og billetsalg.
Vi stiller scenen og rammerne til rådighed – og sammen sørger vi for at fylde rummet.