UNCOVERmusic og Lystrup Erhvervsforening er gået sammen om projektet Lyden Af Lystrup, som kører hen over sommeren 2022. Koncerten er en del af Music City Aarhus 2022.
Fredag den 9. september vil UNCOVERmusic opstille en pavillonscene med passende lydanlæg samt monitor. Vi afvikler samtlige koncerter hele eftermiddagen, og sørger for at præsentere de forskellige artister.Lystrup Erhvervsforening har lavet et arrangement rundt om koncerterne, hvor der bliver plads til mad- og drikkeboder samt mulighed for netværk.