Aarhus festuge, Erhverv Aarhus og UNCOVER er gået sammen om at skabe projektet "Del en lokal artist med resten af Aarhus", der handler om at lade byens erhvervsliv (butikker, restaurationer, hoteller og virksomheder) deles om at booke en masse musikalske oplevelser.
Konceptet er, at I som artister tilmelder jeg opslaget her, og Aarhus Festuge og UNCOVER udvælger ca. 20 artister, der til sammen skal spille ca. 50 koncerter rundt i Aarhus under Aarhus Festuge fra d. 28. august til d. 6. september. Hver artist spiller minimum 2 optrædender af 30-45 minutter samme dag, og betales med tariffen for disse to optrædender. Kan der bookes tre eller fire optrædender til artisten samme dag, vil hver musiker blive betalt med henholdsvis halvanden eller to tariffer.
Projektet handler også om at få lokale artister ud og spille i Aarhus, så derfor skal du som artist enten bo i Aarhus, være opvokset i Aarhus eller have boet i Aarhus i en længere periode.
Artisten skal som udgangspunkt selv medbringe anlæg, men nogle steder vil det være muligt at låne anlæg fra UNCOVER.