Søren Krogh & Blågræs
Arrangør: Arena Syd
Døre: kl. 19.00
Koncert: kl. 19.30
Som koncertnavn er Krogh altid en stor musikalsk oplevelse, og selv om arven som historiefortæller kan være tung at løfte, så formår han bare med sine historier og sange at komme hele vejen rundt: Det er først og fremmest nærværende, det er sjovt og det er historier som publikum genkender sig selv i.
Ekstra Bladets legendariske anmelder, Peter Nørgaard skrev: ”Så længe der findes folk som Hausgaard, Olsen og Krogh er den musikalske verden i Danmark ikke helt af lave”.
Søren Krogh kommer vidt omkring i sin sangskrivning. Her er sange om utilpassede unge, gamle der får demens, aktiv dødshjælp, om en banjospiller fra Børglum der slår præsten ihjel, landbrugets forurening, unges mobilvaner, politikernes ignorering af provinsen ... Bare for at nævne nogle af emnerne der bliver taget op af den gennem rutinerede sangskriver og entertainer.
Bandet består af
Søren Krogh – sang, guitar og mandolin
Janus Bechmann – guitar, banjo og kor
Thyge van Dassen - violin og kor
Dennis Ahlgren – el-bas og kor
Jens Kr. Dam – trommer og kor
