Ivan Pedersen
Arrangør: Siem Forsamlingshus
Døre: kl. 19.00
Koncert: kl. 20.00
Ivan Pedersen, der i 2026 fejrer sine 60 år som professionel på de danske scener står i Siem foran den superstramme trio: Danmarks Næstbedste Trio: Sten Rasmussen, Troels Skovgaard og Søren Skov, musikere fra øverste hylde. Det lille band er forkælet med engagerede, trofaste fans i hele landet, som ensemblet harturneret tyndt de sidste 25 år. F.eks. har Ivan på sin FB-væg kunnet finde følgende kommentar fra en glad tilhører til en af sidste års koncerter: ”Hvis vi havde vidst, at I var SÅ gode, så havde vi sørme glædet os noget mere!”
På forårets landsturne´kommer man til at høre gamle kendinge fra Ivans lange karriereforløb, plus naturligvis sange fra de seneste albums, ingen Laban-sange dog, men meningsfulde tekster på både engelsk og dansk er en væsentlig ingrediens, ligesom anekdoter, alvor og sjov OG selvfølgelig den gode melodi, men hvem ved snart hvilke overraskelser, der i øvrigt kommer til at ske musikalsk sådan en aften?
