Tobitalt er rammen for singer-songwriter, troubadur, skuespiller, guitarist og multimusiker Tobias Heilmanns selv- og samfundsrevsende popsange.
Tobitalt optræder både alene, duo, trio, kvartet, kvintet eller sekstet. Det afhænger af arrangementet.
Tobias Heilmann, som er hovedmanden i Tobitalt, bruger sin 18-årige erfaring som musiker og skuespiller, når han - enten alene eller sammen med sine mindst lige så erfarne og musikalske kollegaer - fremfører sine sange, som han selv kalder selv- og samfundsrevsende popsange. Andre har før kaldt genren for "groovy funny singersongwriter". De danske ord leger med humoren og alvoren, og Tobias er ikke bange for at sætte sig selv på spil.