Om artisten
Efter stærke live-shows landet over leverer NorRaun en eksplosion af mørke beats, stærke tekster og elektrisk kvindeenergi. En musikalsk powerduo, der rykker både scenen og lytteren.
NorRaun er tilbage med album #2 – et elektrisk kvindeligt
opråb i synth-pop-format
Det danske electro power-pop-band NorRaun udgiver i 2025 deres længe ventede andet
album – #2 – og cementerer endnu en gang deres plads på den danske musikscene med en
lyd, der slår gnister af energi, ærlighed og kvindelig styrke.
Med rødder i 80’ernes stærke vokaltraditioner og med en moderne lyd inspireret af navne
som Nena, VETO og Turboweekend, leverer NorRaun en musikalsk oplevelse, hvor
pulserende synthesizers, kompromisløse trommer og rå, hudløse tekster går op i en højere
enhed.
“Vi har haft lyst til at gå endnu dybere ind i både det sårbare og det kompromisløse denne
gang. Det handler om at stå ved sig selv – og skrue op, ikke ned,” fortæller forsanger og
sangskriver Annamaria Anhalt.
NorRaun har gennem de seneste år opbygget et stærkt live-ry, med koncerter landet over –
blandt andet på Musikhuset Slagelse, Fatter Eskild, Raschs Pakhuz (Bornholm) og Von
Hatten – og med optrædener på festivaler som Copenhagen PRIDE, Mosstock
Festival og Rock ved Ruinen.
Bag de stærke liveoptrædener står duoen:
• Annamaria Anhalt – Leadvokal, guitar, sangskriver og lydnørd
• Marlene Faddersbøll – Trommer og arkitekten bag de musikalske arrangementer
Med #2 tager NorRaun endnu et skridt fremad og inviterer publikum med ind i et univers af
elektrisk kvindekraft, mørke beats og håbefuld energi.