Musikflyveren er et band der elsker børn! Vi skriver vellydende børnesange, som inviterer til dans, medsyngen, leg og afslapning.
Vi har udgivet tre albums og spillet over 150 koncerter i børnehaver, på legepladser, biblioteker og spillesteder – så vi ved hvad vi laver, og vi er vilde med at tage børn fra hele landet med på eventyr til vores koncerter.
Musikflyveren spiller inddragende børne- og familiekoncerter, der ligger lige i krydsfeltet mellem en koncert og en forestilling. Man kunne kalde det et show, en musikforestilling, historiekoncert, eller blot en koncert – kært barn har mange navne.
Fælles for Musikflyverens koncerter er, at vi inviterer publikum til at deltage. Vi skal nemlig danse, vi skal synge, og vi skal have det sjovt. Man kan være med på mange måder: man kan lytte, danse, sige som en frø, bidrage med idéer og kigge på de flotte billeder, der ledsager koncerterne.
Som en gennemgående tråd i koncerterne, laver vi sammen med publikum en lille bevægelse og lyd, der leder os fra sang til sang igennem koncerten.
Musikflyveren har spillet sammen siden 2015, og har udgivet tre albums og en EP.
I efteråret 2021 rundede vi en kvart million afspilninger på Spotify. Og det er da et svimlende flot tal, men endnu vigtigere: Det betyder, at vi på musikalsk vis har bidraget til virkelig mange børns hverdag i deres institutioner og hjemme.
Musikflyveren var vores børnehovednavn til dette års byfestival i Tilst, og jeg kan kun komme med de varmeste anbefalinger herfra. Børnene havde en fest til Musikflyverens fantastiske koncert med skønne originale børnesange, der på fineste vis blev bundet sammen i én historie fra start til slut.
Topprofessionelt, gennemarbejdet, højt musikalsk niveau, helt i øjenhøjde. Vi ses helt sikkert igen!
Mange tak for anbefalingen og et tjekket arrangement! Vi kommer gerne igen :)