Mont Ciga er en Århusiansk pop-duo bestående af vokalist Bernhard Babanto og producer Magnus Vad.
Drengenes musik drager inspiration af alt fra Bill Withers til J. Cole, og med catchy, underspillede popsange formår de at adressere prekære følelser og situationer man støder på som et ungt menneske. Varme synths og bløde guitar-riffs akkompagneret med dybe kicks, sprøde snares og trippende hi-hats udgør lydsporet som Bernhards fængende vokal udfolder sig over.
Duoen udgav deres første single ‘Been Around’ i 2018, som fik en varm anbefaling af KarriereKanonen. Deres anden single, ‘Tropisk Storm’, udkom få måneder efter ‘Been Around’ og blev kort efter udgivelsen spillet i radioprogrammet Vidundergrunden på P3.
‘Wrong’ er det seneste udspil fra Mont Ciga. Gemt under den gængse pop-produktion udforsker sangen følelsen af ambivalens i en affære. På ‘Wrong’ sammenligner Bernhard sit forhold til en pige med følelsen af et endeløst, euforisk trip - på godt og på ondt.