Om artisten
kortekorte er et musikalsk projekt med rødderne i Nordjylland, med fødderne i Midtylland. Det er lyden af dansksproget pop-folklore med fortællinger fra det vilde voldsomme poetiske liv.
For-person og sangskriver Lasse Kortegaard Kristensen er uddannet musikterapeut, og har igennem tiden haft sit virke som folke- og gademusiker rundt i Skandinavien og Europa, samt i vokalgruppen Noor og Naura. Lasse har i sit musikalske virke arbejdet meget med både eksistentielle og samfundsmæssige temaer indenfor emner som psykisk sårbarhed, samfundets hykleri, flygtningeliv, feminisme og mangfoldighed - men altid med håbet i horisonten.
Temaer, som stadig ikke tages meget fat på i den danske pop-musikscene, og som vi mennesker i høj grad har brug for at spejle os i - gennem kunsten.
Tidligere projekter:
Projektet er et springbræt fra det tidligere folke pop-projekt; Himmerbarn, som i mange år har turneret i den danske folke pop-scene. Projektet startede i København, hvor Himmerbarn, med støtte fra København kommune, Jazz Danmark og Statens Kunstfond, afholdt baggårds-koncerter under Covid-19. Derudover har bandet de forløbne år, turneret rundt på mindre danske spillesteder, festivaler – og deltog i 2020 i talentudviklingsprogrammet Popcorn Nordic, hvor Himmerbarn kom til kvartfinalen. Himmerbarn opvarmede for eksempel for Steppeulvene under Grobund Byggefestival 2023.
Siden rykkede halvdelen af bandet til Aarhus, hvor de fleste medlemmer nu har hjemstavn. Herfra blev kortekorte dannet.
Næste udgivelse: Første single ‘Samples til en vandretur’ udgives 14 Februar 2024, som startskud til forårets første EP af samme navn.
kortekorte kommer i flere former; duo, trio og sekstet. Afhængig af venue - Men altid lige intens og dynamisk.
Lasse Kortegaard (Sangskrivning, sang og guitar), Mikkel Beirholm (Trommer), Asbjørn Imer Gudmundsson (Bas), Ditte Elly Goard (Violin, sang), Amalie Holst Holtegaard (sang, fløjte), Devra Alici (Saz, Oud, sang)