Melodier som aldrig må glemmes-
Junior Showtime spiller ikoniske børnesange fra 70’erne primært fra tidens tv-børneprogrammer
– en musikalsk oplevelse for børn og barnlige sjæle. Vi formidler den danske børnekulturarv med nærvær, nostalgi og glæde på tværs af generationer.
Video
1/2
Om artisten
Junior Showtime med Anne-Marie Streibig og Kristian Bach tager børnene med på en musikalsk rejse gennem 70’erne og 80’erne – med harmonisang, historier og aktiv inddragelse, der gør musikken levende og nærværende.
Melodier som aldrig må glemmes – Junior Showtime
Musikalsk kulturarv for børn og barnlige sjæle
Junior Showtime er en nærværende og underholdende musikalsk duo, der optræder med elskede børnesange fra 1970’erne og frem. Særligt repræsenteret er sange fra DR´s børneprogrammer. Samt ikoniske sange fra Bjarne Jess Hansen og Vesterbro Ungdomsgård.
Vi skaber liv og genkendelse hos både børn og voksne og inviterer til fællesskab gennem sang og fortælling.
Med koncerttemaet *"Melodier, der aldrig må glemmes"* fører vi børn ind i den musikalske kulturarv, der blev skabt gennem DR’s ikoniske børneprogrammer. Kaj og Andrea, Bamses Billedbog og Cirkeline satte nye standarder i 70’erne – her fik børnene endelig en stemme og deres egen kultur. Musikken fra disse programmer har siden skabt glæde på tværs af generationer.
Til vores koncerter møder børnene melodier, som mange voksne kender og elsker – og det skaber en helt særlig fælles oplevelse. Vi synger, spiller og inviterer til deltagelse, uanset om koncerten foregår i en børnehave, på et bibliotek, i en skole eller til et familiearrangement i kulturhuset.
Junior Showtime er velegnet til både små og store forsamlinger og kan tilpasses jeres rammer – uanset om det er til morgensamling, festival, temadag eller sommerferieaktiviteter.
Her får I en oplevelse, hvor børn og voksne engagerer sig sammen – og hvor minder, musik og nærvær går hånd i hånd. For nogle melodier må aldrig glemmes.