Om artisten
Frirum spiller dansk-top-pop-rock - og gør det med glæde! Fem modne mænd, som bare gerne vil spille r.... ud af bukserne.
FRIRUM hylder de stærke, hæklede, orange, brune og frisindede 70’ere, årtiet hvor vi voksede op og blev til mænd.
FRIRUM spiller original dansk rockmusik, som vokser stille og roligt ud af øvelokalet og studiet. Tekstuniverset handler om dagligdagens udfordringer og glæder. Her synges om kærlighed, drømme, klima, politik, sex, livet, døden og meget mere.
Dette iblandet få coversange, som alle blev indspillet i 70’erne af tidens store kunstnere, som CV Jørgensen, Bifrost, Gnags og Midnight Sun.
FRIRUM består af:
Per Sander, keyboards og vokal
Tuck Bergman, guitar og kor
Atila Tokmak, trommer og kor
Bendt Suhr, vokal og guitar
Erik Damgaard, bas
Nov. 2023 udgav FRIRUM singlen ’Grønt Liv’, som er en kommentar til hvor vanskeligt det er for os, at gøre noget ved den voksende klimakrise, hvor vi mennesker har det som en flue i en flaske eller en hund i et spil kegler. Grønt Liv bliver senere fulgt op af et album, som udkommer efterår 2024.
FRIRUM har tidligere med en noget anderledes besætning udgivet to albums:
• ’Når I morgen bli’r i dag’ (2019), hvor bl.a. titelnummeret blev udgivet som single og var i foråret 2020 i flere uger i træk blandt de mest spillede dansksprogede sange på danske radiostationer. Den opnåede 8 uger på DR’s Dansktoppen på P5, den ene uge som nr. 1.
• ’Bryd Janteloven’ (2021), hvor sangen ’Under Uret’, som er en duet med skuespiller og sanger Christiane Bjørg Nielsen, blev spillet en del.
FRIRUM udgav i 2022 to singler, ’Skejten’ og ’Svanesang’.