Om artisten
Sange om tro, håb og forbundethed med
Falden Rysgaard
Falden Rysgaard er originale sange med historier fra livet på de krøllede margueritruter i både den lille andedam og den store verden. Musikalske portrætter af mennesker, deres livsvalg og oplevelser. Alt det, der binder os sammen. Troen på, at livet vil os det godt, at håbet lever i os, selv i hårde tider og at vi er forbundne som mennesker. En del af fællesskabet.
Falden Rysgaard har turneret landet tyndt og spillet mere end 1000 koncerter på alt fra huskoncerter i private hjem til spillesteder, kirker og festivaler. De har slidt et par biler op på turene gennem Danmark, Tyskland og Norge og udgivet 2 anmelderroste albums. De har spillet showcases i USA med en del airplay i USA og på P4 herhjemme. De har også gæstet Go´morgen Danmark og TV2 Lorry. Det 2. album, roadpladen "Kaleidoscope", blev skrevet, produceret og indspillet i en camper på en større tur fra syd til nord i New Zealand.
”En del af sangene og historierne vil være fra albummet, der blev indspillet i New Zealand hvor vi mærkede en særlig forbundethed med folket og naturen på den anden side af jorden”, fortæller Lisbeth.
"Det er moden og reflekterende musik med tekster, der handler om noget. Utroligt velspillet og velsunget. Og så synes jeg, at det er fedt med nogle kvinder, der har krudt i røven.” – Alex Nyborg Madsen, DR
”Falden/Rysgaard kan mere end de fleste. De leverer virkelig god musik, sammen med både rørende og humoristisk storytelling. Der findes mange musikalske duoer, men ikke mange, der som Falden/Rysgaard formår at inkludere publikum og skabe en oplevelse, hvor alle føler sig velkomne”. - Karen-Marie Lillelund, Foredragsholder
Om Lisbeth Rysgaard
Udover Falden Rysgaard, spiller Lisbeth Rysgaard med orkestret Gasoline, duoen Bagom med Anna Kruse og synger til bryllupper og begravelser i kirkerne. Hun er også foredragsholder, coach og hovedforfatter til Freelancehåndbogen. Netop hjemvendt fra Okinawa, Japan med ny viden omkring forbundethed, fællesskaber og Ikigai. Fra 2024 er hun aktuel me
Bandmedlemmer