Dansk-svensk sangerinde og sangskriver, samt vinder af Eurovision Song Contest 2013.
Video
1/6
Om artisten
Født 1993, opvokset i Mariager.
Var på sin første tourné som 14-årig med folk artisten Fraser Neill.
170 millioner så Emmelie vinde Eurovision i 2013 med Only Teardrops, der gik #1 i 12 europæiske lande og i top 5 i 17 europæiske lande.
Danske Emmelie de Forest fik sit navn på verdenskortet da hun vandt Eurovision Song Contest tilbage i 2013 med Only Teardrops. Efter sejren blev verden hendes arbejdsplads med bl.a. en reklamekampagne i Kina, TV-shows og koncerter i hele Europa samt sangskrivning i USA. Med sejren blev Emmelie også udnævnt som Årets Europæer 2013 af Europabevægelsen.
Inden finalen i Malmø fik Emmelie en aftale i hus med Universal Music hvor hun udgav et album, en akustisk EP og fem fritstående singler. Men i slutningen af 2015 besluttede hun sig for at forlade pladeselskabet, for at finde sig selv som artist og friheden til at skabe sin egen lyd.
I november 2017 kom forløsningen på arbejdet som independent med singlen “Sanctuary", der blev spillet flere gange dagligt på P4 de næste mange måneder.
Anden singlen "History" og mini-albummet af samme navn udkom i februar 2018. Albummet har Emmelie finansieret selv sammen med hendes fans, der ved hjælp af crowdfunding fik samlet 90.000 kr. sammen til at indspille albummet.
I 2015 medvirkede Emmelie i filmen “Solo Project”, hvor hun spillede sangerinden Esther Hviid og har de senere år medvirket i film og kortfilm som “Catfish", “JIM”, “Text Me When You Get Home” og “Blodsuger”.
Emmelie har også et bankende herte for dyrevelfærd og i foråret 2016 rejste hun til Borneo med DK4 for at lave en dokumentar om hendes første møde med Orangutangerne på Lone Droscher Nielsen's rehabiliteringscenter. Her blev hun udnævnt som Ambassadør for Red Orangutangen.
Emmelie medvirkede som dommer i "All Together Now" I 2018 på Kanal 5 og i den 15. sæson af Vild Med Dans, også i 2018, der blev vist på TV2.
I 2021 udgav hun singlen "Typical Love Song" efter pandemien.
I efteråret 2024 udkom 3 singler "Lovers Lullaby", "Love Songs" og "Million To One" fra Emmelie's nye projekt og kommende album, der udgives til foråret i 2025.
Emmelie er en anerkendt sangskriver og har igennem årenes løb skrevet over 100 sange til sig selv, samt andre artister.