Aureola

Mange siger, at de altid har sunget. Men i Josefine Alstrup-Mathiesen tilfælde er det ikke bare en floskel - hun lærte telefonnummeret til sit barndomshjem i Brønshøj udenad ved at synge det, og fandt hurtigt ud af, at verden blev lettere at forholde sig til, når man sang om den.

På den måde har hun altid har haft musikken som livsvilkår og nødvendighed. Hun er barn af to klassiske musikere, opvokset med at synge i pigekor, flyttet til både New York for at synge soul og til Jylland for at studere elektronisk musik.

Med musikken så allestedsnærværende - og når man hører at hun har optrådt i bl.a. Vega, Pumpehuset, og vundet det dansk-svenske talentforløb Popkorn Nordic, kunne man let tro at hun med det samme fandt sin egen lyd. Men sådan var det ikke. Godt nok begyndte hun at skrive sange allerede som 8-årig, men troen på sig selv, og på at hun havde noget originalt at sige, vaklede. Der skulle en trodsreaktion til; hun fik at vide at hendes sange var for kor-agtige og så tænkte hun: “nu skal I få kor!”

Hun begyndte at eksperimentere med at lægge stemmer oveni hinanden og loope dem, og fandt ud af det lød som instrumenter. Hidtil havde hun kun set sig selv som sanger, men nu fandt hun ud af, hun også var producer.

Med navnet Aureola åbnede hun en paraply at arbejde under. Ordet betyder egentligt helkropsglorie, men lyder også som ”areola”, der er området omkring brystvorten, og kontrasten mellem det spirituelle og det kropslige passede perfekt til hendes udforskning af følelseslivets ekstremer:

“Jeg skriver om alt fra eksistentielle til seksuelle identitetskriser, og prøver at give mig selv de råd, jeg ville ønske jeg havde fået selv - eller måske bare taget i mod. På den måde er Aureola både en fortrolig veninde, der er klar med et realitycheck eller en krammer- sådan lidt som en mavepuster efterfulgt af et kys på panden.”